De små mor sejre…

Processed with VSCO with c7 preset

Mor-rollen byder på mange små udfordinger i hverdagen, men nogle af de største er alle de “nye” eventyr man skal på. For med en baby, er der en første gang med alt.
Første gang man skal gå en tur med barnevognen, tag offentlig transport, amme udenfor hjemmet, handle ind, besøge lægen osv… Og det hele bliver en lille smule mere nervepirrende, hvis man gør det alene.
Men når man så endelig får det gjort, føles det som en kæmpe sejr – Også selvom man bare har været et smut i Irma, så kommer der nogle point ind på selvtillids kontoen.

I fredags var en stor dag, for både Clara og mig – det var første gang vi skulle i svømmehallen, en ting jeg virkelig har skulle tage tilløb til.
Jeg havde tilmeldt os et introduktion hold (så var der ingen undskyldning) og i fredags kom så dagen, hvor jeg helt cool og med overskud gik mod svømmehallen – selvom jeg inderst inde var en smule nervøs.
Vi ankom en time før, så vi kunne komme igennem omklædningsrummet i roligt tempo og det tog da også 40 minutter, af få vasket og iført os badetøj. Da vi var klar, sat vi kurs mod bassinet, her havde vi små 20 minutter, hvor vi lige kunne vænne os til de nye lyde og kigge på de andre babyer i basisnet.
Clara var i fint humør og det blev kun bedre, da det var vores tur til at komme i vandet. Hun var helt rolig og kiggede nysgerrigt rundt – og de 20 minutter, hvor vi var i vandet gik hurtigt! Da vi kom op, kunne jeg godt fornemme, at nu skulle det gå stærkt, hendes øjne blev trætte og jeg endte med at tage hende ind under bruseren sammen med mig. Heldigvis havde jeg taget en ren ble og tøj med rundt, som jeg lyn hurtigt fik givet hende på og jeg nåede kun lige at give hende lidt mælk, inden hun gik ud som et lys.
Jeg lagde hende i liften, så gik jeg tilbage under bruseren – jeg har ikke haft så meget tid til mig selv, siden hun kom og hun sov i næsten 6 timer, hvor hun blot lige fik lidt at spise et par gange.

Så med en træt baby og overskud på mor-kontoen glæder jeg mig allerede til vores næste svømmetur…

Advertisements

Vores 5 bedste køb – 0-3 måneder

Processed with VSCO with c7 preset
Husk du stadig kan få -50% hos Okker-Gokker til og med i morgen søndag med koden: 50karina

Om en lille ugen bliver baby Clara 3 måneder og det fik mig til at tænke på alle de ting vi har købt ! For én ting er sikkert, man kan købe sig fattig i baby gear.
Jeg var lidt overrasket over hvor mange forskellige og “smarte” ting man bare må eje og man hopper jo i med begge ben. Men når det kommer til stykket er det jo ens baby der bestemmer om de gider det eller ej.
Den største skuffelse har nok været slyngevuggen – alle jeg kender har haft stor glæde af den og jeg har hørt om babyer der sover i dem i timevis, men det var ikke noget for Clara – og selvom vi prøvede ALT, måtte vi til sidst give op og sælge den videre – man kan vel ikke vinde hver gang vel?

Derfor vil jeg gerne give mit bud på vores 5 bedste køb

Processed with VSCO with c7 preset

Phil & Teds, Lift
Som i kan se på billedet ligger hun trykt og godt i liften og hun elsker den! Vi bruger den i barnevognen og så tager hun ofte sin lure i den herhjemme. Da hun var helt lille til ca. 6-7 uger svøb vi hende i dyne og inden for få minutter var hun ude –  så det er vores form for slyngevugge. Den er nem at transportere hende i, vi har især været glade for den, når vi har været ude, hvor vi blot har kunne tage liften op istedet for at bære rundt på den store barnevognskassen. Hun er dog snart for stor til den og det er næsten helt sorgmodigt.

Processed with VSCO with c8 preset

Stærkvinkel
Den fungerede overhovedet ikke for mig i starten og jeg nåede at opgive og sætte den til salg på Reshopper – men så så jeg hvordan min veninde bandt den. Jeg havde simpelthen ikke luret hvor stram den i virkeligheden skulle bindes og med en masse øvelse og tålmodighed både fra min og Claras side (nok mest fra hende) lykkedes det! Nu elsker jeg den og går rundt med hende hver dag! Så du skal ikke give op.

Processed with VSCO with c7 preset
Leander pusleunderlag.
Det var en af de ting vi var lidt i tvivl om, for den er dyr! Men hvor er jeg glad for at vi investerede pengende på den. Den er nem at tørre af og det skal den, når der bliver tisset på den dagligt. Og så er de ikke til at slide op, så en anden end Clara kan få glæde af den.
Et dyrt, men godt køb!

Processed with VSCO with c7 preset

Bedside Crib
Jeg trodsede min familie og fik en bedside crib – vi har en virkelig smuk vugge, som er gået i av og de fleste børn i vores famile og venner af familien har sovet i den. Men da jeg gerne ville have let adgang til hende om natten og have hende til at føle at hun lå sammen med os, var en bedside crib den helt rigtige løsning for os.
Den kan justeres i højden, så den passer til vores seng, så er det nemt at se til hende om natten, uden man skal stå op.

Processed with VSCO with c7 preset

Babynest
Jeg var lidt i tvivl om hvorvidt den var nødvendigt, men jeg var vild med idéen om at skabe et trygt miljø, som de høje og bløde kanter siges at gøre.
Heldigvis elsker Clara den og siden hun var 4-5 uger gammel har hun sovet i den hver nat. Inden da, kunne hun bedst lide at sove på brystet på en af os – det elskede jeg også, men for at få lidt søvn, prøvede jeg hver nat at ligge hende i babynesten, bare nogle timer. Der gik ikke længe før hun sov alle sine natte timer i den. Jeg udnyttede især siderne og lagde hende tæt op af dem, så hun kunne føle sig tryk. Vi har også brugt den rundt i lejligheden, især i sofaen og på spisebordet, hun sover bedst når der er lidt varm omkring hende. Den er også snart for lille, men vi overvejer at købe en junior strørrelse.

Hvilke har været jeres bedste køb?

Mine første 30 minutter væk fra Clara

F6A55136-279B-49F6-8C13-8617506C08DA.JPG

Igår var det første gang jeg var ude af huset i 30 minutter – tænk engang, 30 minutters alene tid i næsten 12 uger! Jeg havde troet det ville ske før, men Clara tager sig ikke de lange lure om dagen og så er hun alt for utilregnelig, når det kommer til hendes sult – og så har der ikke lige været en anledning, før igår!

Og så er det nu, jeg skulle komme med et glamours ærinde, som en løbetur, en smuttur til yoga eller tage en hurtig drink med en veninde. Men desværre var realiteten en helt anden – jeg brugte 5 minutter på at gå ned med pap, derefter gik jeg i Irma og handlede ind til rugbrødsmadder og så ventede jeg i 7 minutter foran Emmerys så jeg kunne hente en TooGoodTooGo pose og så gik jeg hjem igen…
Det var ikke den mest eksotiske tur, men tiltrængt -og Mark og Clara overlevede, så forhåbentligt går det ikke så langt tid igen til mit næste eventyr…

Uld myten der blev opklaret og -50% hos Okker-Gokker

Processed with VSCO with c7 preset

Uld har altid fået mig til at tænke tilbage på min barndom, hvor mine sweatere kradsede, hvis man havde glemt den langærmede bomulds undertrøje indenunder og lige siden er jeg gået en lang bue uden om alt der var uld i…
Men jeg kan se af der er sket meget i uld branchen de sidste 20 år og det faktisk er gået hen og blevet ret lækkert, jeg modtog denne lækre uld trøje (gave) og til min glæde så kradser den overhovedet ikke. Og Clara ser også meget tilfreds ud i sin nye uld elefanthue, som går ned over bryst og nakke!

Men inden jeg klædte Clara i uld, skulle jeg lige have opklaret en ting. Forleden havde en fra min mødregruppe fået af vide af sin fysioterapeut at man ikke kunne skifte imellem uld og bomuld og det samme havde min veninde også advarede mig om dengang jeg fødte Clara. Og selvom jeg var ret skeptisk, ville jeg lige dobbelt tjekke for en sikkerheds skyld, om det nu også kunne være rigtigt. Da jeg googlede det, kunne jeg hurtigt se, at jeg ikke var den eneste med samme spørgsmål og da jeg spurgte vores sundhedsplejerske, bekræftede hun at man sagens kunne bruge begge dele, men at uld var rigtig godt til babyer og børn. Det sjovt hvordan en myte kan overleve igennem generationer, men jeg er sikker på at en uld producent i 90’erne har tjent godt på den.

Efter at have læst op på uld er jeg nu blevet ret vild med tanken om at klæde Clara i mere af det, især fordi jeg er så meget i tvivl om hun har det for varmt eller koldt. Derfor har jeg i samarbejde med Okker-Gokker fået lov til at give mine læsere en kode der giver hele -50% på hele webshoppen ! Det en rabat der kan mærkes, og så har de også nogle ret fine basis ting til både mænd og kvinder. Jeg er ret vild med denne til Mark

For at få glæde af rabatten skal du bruge koden 50karina (med små bogstaver) i rabat feltet, som du finder i venstre hjørne inden du går til betalingssiden. Koden kan bruges til og med søndag d. 11 November.

Start din shopping lige her!

 

Min fødselsberetning – da solen stod op over Riget

2539CE79-E3CE-485F-8021-ED3ED189806C.JPGÉn ting der gjorde en kæmpe forskel, da jeg skulle forbedrede mig til fødslen var at læse en masse fødselsberetninger – Det var en af de ting, der gav mig et realistisk billede af en fødsel, for selvom der er noget af det mest naturlige, havde Hollywood nok givet mig et meget naivt billede af, hvad en fødsel indebar og hvor kompliceret det endeligt kan gå hen og blive. Derfor har jeg også valgt at dele vores, hvor det var de mange timer og ingen søvn der blev den største udfordring…

Tirsdag d. 14/8 2018 – Kl. 17.00
Jeg skålede i alkoholfri champagne hos smertefri fødsel – det var min sidste fødselsforberedelse og jeg havde nu fået alle værktøjer der skulle til for en “smertefri” fødsel. Tilde vores underviser spurgte os alle, om vi har et enkelt ord der beskrev hvordan vi har det med fødslen og mit ord er “KLAR”!
– Og dette er noget min krop tager meget bogstaveligt…

Tirsdag d. 14.08.18 – kl. 19.30
En mærkelig uro begyndte at fylde hele min krop og smerter kom som bølger henover lænden. Jeg tænkte, jeg nok havde overbelastet min krop ved at cykle rundt hele dagen, så jeg lagde mig ind i sengen, lukkede øjnene og prøvede at finde ro. Men langsomt spredte smerterne sig også til underlivet.

Tirsdag d. 14.08.18 – kl. 20.00
Jeg begyndte at føle spændinger omkring maven, men da jeg kun havde oplevet enkelte plukveer under min graviditet, blev jeg lidt i tvivl om det her bare var nogle kraftige af slagsen.

Tirsdag d. 14.08.18 – kl. 21.00
De såkaldte plukveer tog fat og smerterne blev betydligt stærkere, jeg gik ind til Mark som sad stuen og med lidt drama i stemmen sagde jeg ” Så er det nu!” – Vi besluttede os for at gå i seng, så vi kunne få så meget søvn som muligt.

Onsdag d. 15.08.18 – kl. 00.30
Veerne kom hvert 10-15 minutter, men det var ikke dem der holdte mig vågen, men tanken om at vi inden for kort tid kunne have vores lille pige i armene og jeg måtte virkelig tvinge mine øjne i, for at få lidt søvn.

Onsdag d. 15.08.18 – kl. 05.10
Jeg var igen lysvågen og med store øjne lå jeg og stirrede op i loftet. Veerne havde ikke ændret sig, og jeg blev lidt i tvivl om jeg var i fødsel eller om det bare var plukveer ( jeg havde forestillet mig lidt mere Hollywood-aktion) jeg besluttede derfor at ringe til fødegangen. Den søde jordmoder jeg talte med, var ret sikker på, at jeg var i fødsel og sagde jeg skulle ringe igen, når der var 5 minutter imellem veerne.
Jeg sad spændt i sofaen og følelsen af lykke fyldte hele min krop! “SÅ ER VI I GANG!” tænkte jeg og lagde mig tilbage i sengen til Mark.

Onsdag d. 15.08.18 – kl. 08.00
Vi var begge alt for spændte til at sove længere og vi manglede stadigvæk en del fra listen, så vi stod op for at få et overblik. Jeg husker tydeligt at det eneste jeg ville have til morgenmad, var hakkebøf med spejlæg! Så Mark blev sendt ned for at handle det sidste og jeg gjorde mig klar til den såkaldte “Netflix-fase”.

Onsdag d. 15.08.18 – kl. 12.30
Veerne kom og gik og der var både 5, 6 og 7 minutter imellem dem, men pludselig var der hele 12 minutter og skuffelsen var stor.

Onsdag d. 15.08.18 – kl. 13.30
Nu var der hele 20 minutter imellem veerne og jeg blev så frustreret og lidt ked af det. Jeg følte vi havde spildt en hel dag og jeg fik også lidt dårlig samvittighed over at Mark havde taget fri. Mark begyndte at google, hvad vi kunne gøre for at speede processen lidt op imens jeg prøvede at få lidt søvn.

Onsdag d. 15.08.18 – kl. 17.00
Veerne begyndte at komme lidt oftere – nu varede de også i længere tid og gjorde mere ondt, men der var ikke skyggen af rytme i dem. Så vi droppede at tage tid og istedet gik vi en lang tur. Gåturen hjalp og veerne begyndte at kunne mærkes og vi må stoppe op ved hver af dem. Selvom de stadigvæk var til at holde ud, besluttede vi os for at komme hjem. Håbet var igen kommet og jeg kunne igen mærke den samme lykke-rus, jeg også havde fået om morgenen – den fyldte hele min krop og jeg tænkte (endnu engang)  “Så er vi igang”…

Onsdag d. 15.08.18 – kl. 20.00
24 timer efter de første tegn og nu havde veerne for alvor taget fat, jeg kunne ikke længere holde de lange samtaler og jeg begyndte så stille at arbejde med hvert enkelt ve. Veerne var stadig ikke realmæssige og de kom med 2-7 minutters mellemrum, så vi ringede igen til fødegangen, for at hører hvordan vi skulle forholde os. Jordmoderen rådede os til at stoppe med at tage tid og blive hjemme indtil jeg begyndte at føle mig utryk.

Onsdag d. 15.08.18 – kl. 22.30
F…. ! Veerne gør for alvor ondt nu og smerten kom lidt bag på mig – det gjorde langt mere ondt end hvad jeg havde forestillet mig. Det var svært at få ord ud af munden og jeg vil egentlig bare helst blive liggende i sengen – tænkte et kort øjeblik på, hvor rart det måtte være med en hjemmefødsel. Mark ringede igen til fødegangen og vi får besked på at blive hjemme så længe det er muligt, men vi kan bare komme ind når jeg ikke kan holde det ud længere. Hun rådede mig til at tage et varmt bad, hvilket jeg besluttede mig for – Hun glemte dog lige at sige at jeg ikke skulle stå, men tage en stol med i badet og jeg måtte overgive mig til gulvet, inden Mark nåede at hente en stol.
Heldigvis hjalp det varme vand og efter 20 minutters tid fik Mark mig tilbage i sengen og nu vidste jeg at næste gang jeg stod op var det for at kører på riget.

Torsdag d. 16.08.18 – kl. 00.45
Så kunne jeg ikke strække den længere –  Mark fik hurtigt kørt Christiana cyklen frem, som havde stået pakket og klar nede i gården i mange timer og jeg fik langsomt bevæget mig ned at trapperne. Mark fik hjulpet mig op i cyklen og vi kørte stille og roligt afsted igennem fælledparken.
Selvom det lyder dumt, så var Christiana cyklen den bedste beslutning, fælledparken var helt mørkt og den lette kølige brise gav mig ny energi og da vi ankom til riget, kunne Mark parkere cyklen foran indgangen og sammen gå vi op til 2. sal.

Torsdag d. 16.08.18 – kl. 01.10
Vi blev taget godt imod af den sødeste jordmoder, hun undersøgte mig og jeg var (heldigvis) 4 cm åben og efter en halv times tid fik vi en stue og klargjort et badekar. Vores jordmoder, Sara ankom – Mark gav hende min ønskeliste og hun læste den igennem, smilede til mig og hjalp mig op i karet.

Torsdag d. 16.08.18 – kl. 01.30
Det varme vand tager lige toppen af smerterne og jeg kunne igen fører korte samtaler. Sara tager jævnligt pulsen på vores datter og efter 40 minutter er jeg allerede 6 cm åben. Stemningen er dejlig afslappende og Sara var helt rolig og meget professionel og jeg håbede på at hun kunne nå at tage imod vores datter, da jeg vidste der ville være vagtskifte kl. 07.00.

Torsdag d. 16.08.18 – kl. 02.15-05.05
Smerterne tager til og jeg må op af karet – nu begynder det virkelig at gøre ondt. Mark støtter mig så godt han kan og tæller sekunder på veerne, så jeg har en idé om hvor langt jeg har igen – de varer ca. halvanden minut. Sara sørgede for varmepuder på lænden og kolde kulde på panden, hvilket hjælper og hendes rolige stemme og vejledning gør det hele meget nemmere. Hun foreslår lattergas, men det fungerede slet ikke og jeg begynder at kaste op, så det droppede vi hurtigt igen.

Torsdag d. 16.08.18 – kl. 05.05
Vandet går og jeg er 9 cm åben. Jeg var så træt og jeg falder flere gange i søvn imellem veerne – hvilket var den mærkelig fornemmelse, jeg nåede at drømme mange mærkelig ting. Presseveerne begyndte at melde sin ankomst og jeg fornemmer at der ikke er langt igen. Jeg kiggede ud af vinduet, hvor man kunne fornemme at solen var på vej op, natten var ved at være ovre og jeg får igen lidt mere energi.

Torsdag d. 16.08.18 – kl. 05.35
Jeg får endelig lov til at presse! Det er den vildeste følelse og alle som skal føde, skal glæde sig til denne del. Mark og jeg havde øvet pressestillinger, og med Saras hjælp, guidede hun os, så vi kunne udnyttede hvert enkelt presseveer og der gik ikke langt tid før man kunne se hovedet.

Torsdag d. 16.08.18 – kl. 06.01
Endelig! Jeg tager imod vores lille pige (med Saras hjælp) og lagde hende på mit bryst…
Puh! Det var noget af en oplevelse, at se vores lille pige som havde levet inde i maven siden December kigge på os for første gang med store (sorte) øjne – det et øjeblik vi aldrig glemmer!

Og tak til Sara, for at gøre det til vores “drømme” fødsel!